Jeg benytter en fundamental model til at udvælge de aktier, som kan indgå i porteføljen.
Modellen kom til i et forsøg på at systematisere min risikoprofil og bruge en systematisk risikoprofil til at udvælge aktier. Til min egen overraskelse gav de af modellen udvalgte aktier et betydeligt højere afkast end en investering i alle aktier i de indeks aktierne hører under.
Inden jeg begyndte at anvende modellen var min udvælgelse af enkelt aktier noget usystematisk. Med en meget låst basisportefølje og en forkærlighed for at købe udbytteaktier til lave kursniveauer har jeg dog formået at slå benchmark, men det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har ind i mellem brændt nallerne 🙂
Modellen er en fundamental tilgang til aktieudvælgelse, hvor der alene indgår seneste årsregnskaber.
Modelparametre
Der indgår følgende parametre i modellen:
- P/E
- P/B (kun banker)
- ROE
- Payout Ratio
- Trailing Dividend Yield
- Soliditet
- Udbytte
- Overskudsgrad
- Omsætningsvækst
For hver virksomhed i samme sektor beregnes en Score baseret på ovenstående parametre tilknyttet en vægt, Scoren kan være både positiv og negativ. Hvis Score er negativ eller over 100 indgår virksomhedens Score ikke i gennemsnit for sektoren. Alle virksomheder i segmentet, som har en Score over gennemsnit kan der investeres i. Kigger vi på OMXC25 for industrisektoren baseret på år til dato er resultatet som nedenstående per 19-10-2021.
Virksomhed | Score | GevinstAlle | Gevinst udvalgte |
A P Møller | 44 | 8804 | 30412 |
DFDS | 16 | 7390 | 0 |
DSV | 60 | 15217 | 52567 |
FLS | 16 | 1031 | 0 |
ISS | -57 | 7970 | 0 |
KBH Lufthavn | -38 | 9509 | 0 |
Rockwoll | 29 | 7916 | 0 |
Schouw | 54 | 871 | 3011 |
Vestas | 37 | -4344 | 0 |
Avg. Score | 37 | ||
I alt | 54364 | 85990 |
Resultatet er et udvalg af alle aktier i OMXC25 hvor en investering på 1.2 mio enten er bredt ud på alle aktier eller de udvalgte aktier ud fra Score. Herved kan man se hvad forskellen er i at investere i alle aktier eller kun investere i de af modellen udvalgte.
Med en investering på 2 mio fordelt på alle 3 indeks med følgende vægt:
Large Cap: 60%
Mid Cap: 30%
Small Cap 10%
Giver modellen en ekstraordinær kursgevinst på 12 procent point per 19-10-2021.
OMX | Beløb | Gevinst alle | Gevinst udvalgte |
Large Cap | 1,200,000 | 180,863 | 319,346 |
Mid Cap | 600,000 | 128,062 | 216,666 |
Small Cap | 200,000 | 34,25 | 49,509 |
I alt | 2,000,000 | 343,176 | 585,521 |
Gevinst% | 17 | 29 |
Man skal være opmærksom på at modellens resultat er baseret på en lineær investering i aktier, så den investerede kapital vægtes ikke med den vægt den enkelte aktier indgår med i aktieindekset.
Modellens resultat kan følges i realtid under Large Cap, Mid Cap og Small Cap og gevinst vil ændres fra dag til dag afhængig af den aktuelle kurs på de enkelte aktier i forhold til kursen den 1-1.
Jeg ønsker ikke at oplyse hvordan jeg præcist beregner Scoren, idet jeg kun har brugt modellen i 2 år – dog med godt resultat. Jeg har selvfølgelig ingen viden om hvordan modellen vil performe fremadrettet og anbefaler ikke, at man ukritisk investerer i nogen af de aktier modellen pt. har udvalgt.
Medium januar hvert år fodres modellen med senest foreliggende regnskabstal og et nyt år kan herefter følges.